Det rigtige billede af virksomheden
Vælg din løsning efter budskab og budget
Når du vil arbejde internationalt
Din hjemmeside skal tegne et billede af din virksomhed, som sva-
rer til de produkter og ydelser, du leverer, og stilen skal passe til dit budskab.
Vi hjælper dig med at formulere dit budskab i harmoni med din øvri-
ge kommunikation
Det kræver mere end blot en oversættelse at gøre en hjemmeside international.
Ofte skal også farver og layout tilrettes for at få budskabet frem til andre kulturer.
Vi kender fælderne og hjælper dig med at undgå dem.
Om din hjemmeside skal designes specielt til dig, eller om du kan bruge en standardløsning, afhænger i høj grad af dens formål - og af dit budget.
Vi har løsninger, som er tilpasset forskellige behov.
Hjemmesiden er en vigtig del af virksomhedens ansigt udadtil, og derfor skal den tegne et billede af din virk-
somhed, som passer til de produkter, du leverer.
Skal du have en ung hjemmeside med masser af smarte effekter? Eller skal den være enkel og saglig? Det afhænger af, hvem du er, og hvem du vil i kontakt med.
Vi hjælper dig med at formulere dit budskab, så det rammer netop din målgruppe, og vi samarbejder gerne med dit faste reklamebureau om at skabe harmoni mellem hjemmesiden og din øvrige kommunikation.
Det er vigtigt, at du får præcis den hjemmeside, du har brug for - hverken mere eller mindre. Derfor vil vi lige så gerne sælge dig en lille enkel løsning på få si-
der som en fuld netbutik med kataloger og videoklip.
Og uanset om du har en produktionsvirksomhed, er rådgiver, terapeut eller kommunikationsansvarlig i en kulturinstitution, har vi erfaringen til at hjælpe dig ud på nettet.
Har du kunder i udlandet, skal du selvfølgelig have en hjemmeside på flere sprog. Og sproget skal være mo-
derne og levende - som dine kunder taler og skriver det. (Hvis du har set en udenlandsk brochure på dansk fra oldemors tid, ved du, hvad vi mener).
Men også farver og layout taler forskellige sprog, og selv om internettet er internationalt, er det f.eks. let at se forskel på en amerikansk og en europæisk hjemmeside.
Der er symboler, som har forskellig betydning i for-
skellige lande. Og der er farver, som er neutrale for os, men som andre steder er forbundet med stærke følelser. Lilla og hvidt er f.eks. sorg-farver i visse kulturer.
Så måske skal du have forskellige hjemmesider til for-
skellige lande, måske kan det klares med tilpasninger.
Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning, og sikrer, at dit budskab kommer igennem uden mis-
forståelser også til dine udenlandske kontakter.
|